Det samlede folketal kan i de kommende 20 år forventes at holde sig nogenlunde stabilt omkring de 56.000 personer. Dette under forudsætning af, at der ikke sker uventede ændringer i fertilitet, dødelighed samt ind- og udvandring. Befolkningens gennemsnitsalder vil samtidig stige til 36,5 år (fra 34 år i dag). Dermed er Grønlands befolkning forsat en del yngre end fx Danmarks befolkning, hvor gennemsnitsalderen allerede i dag er ca. 40 år.
Oversigt 1. Befolkningens aldersfordeling 1981-2040, udvalgte år
|
1981 |
1991 |
2001 |
2011 |
2021 |
2031 |
2040 |
|
|
||||||
0-6 |
11,7 |
13,8 |
12,0 |
10,2 |
10,7 |
10,2 |
9,9 |
7-16 |
22,4 |
14,9 |
17,9 |
15,1 |
14,2 |
14,5 |
13,9 |
17-24 |
18,0 |
14,0 |
10,2 |
13,0 |
10,9 |
10,6 |
10,6 |
25-65 |
44,4 |
53,6 |
54,7 |
54,7 |
55,4 |
52,6 |
52,1 |
65+ |
3,6 |
3,8 |
5,1 |
7,0 |
8,7 |
12,2 |
13,5 |
Anm. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedp2011 ) |
Igennem fremskrivningsperioden vil den ældre del af befolkningen (65+) blive fordoblet og i 2040 udgøre en lige så stor andel af befolkningen som de skolesøgende. Befolkningen i de erhvervsaktive aldre vil fortsat udgøre over halvdelen af befolkningen.
Det er hovedresultaterne af en fremskrivning, som Grønlands Statistik har foretaget af den grønlandske befolkning frem til 2040, på baggrund af befolkningsopgørelsen 1. januar 2011.
Detaljerede beregningsresultater på køn, 1-års alder og fødested kan findes i vores Statistikbank http://bank.stat.gl/bedp2011
Næste fremskrivning er planlagt til udgivelse den 16. maj 2012 på baggrund af den seneste befolkningsopgørelse for 2012.
Med denne publikation vil Grønlands Statistik genoptage den årlige offentliggørelse af en befolkningsfremskrivning. Befolkningsfremskrivningerne vil fremover blive baseret på seneste befolkningsstatus og offentliggøres i 2. kvartal, næste gang den 16. maj 2012.
I denne publikation redegøres for fremskrivningsmodellen og de forventninger der ligger til grund for de beregnede resultater, som kan ses i vores Statistikbank ( http://bank.stat.gl/bedp2011 ) for perioden 2011-2040.
Vore befolkningsfremskrivninger er dannet for 2 befolkningsgrupper. Der sondres mellem a) hele befolkningen samt de som er b) født i Grønland.
Den anvendte model er udarbejdet med henblik på også at kunne danne regionale fremskrivninger med brugerdefinerede forudsætningsalternativer og endnu længere fremskrivningshorisont (2099). Dette er en betalingstjeneste fra Grønlands Statistik som forventes løbende forbedret i dialog med brugere af modellen i de kommende år.